{"id":441,"date":"2020-09-23T07:12:13","date_gmt":"2020-09-23T07:12:13","guid":{"rendered":"http:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/?page_id=441"},"modified":"2020-09-24T12:16:31","modified_gmt":"2020-09-24T12:16:31","slug":"elementor-12-2-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/?page_id=441","title":{"rendered":"DK_3"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Jensen fotograferet i Chicago, 1902. Fotoet optr\u00e5dte i\ndet trykte program til teaterforestillinge Trods.\nFoto: Det Kgl. Bibliotek.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Johannes V. Jensens f\u00f8rste udlandsrejse gik til New York i 1896. Den ugelange tur over Atlanten med emigrantskibet Norge blev betalt med honoraret for debutromanen Danskere<\/em> (1896). I bagagen havde Jensen givetvis et h\u00e5b om at finde arbejde ved en dansksproget avis og m\u00e5ske p\u00e5 sigt kunne sl\u00e5 sig ned i Den nye Verden. Det havde<\/em> utallige fra barndommens Himmerland gjort i \u00e5rtierne forinden.<\/span><\/p>

Jensen blev ikke amerikaner. Efter tre m\u00e5neder rejste han tilbage til Danmark med uforrettet sag, men indtrykkene fra Amerika havde bidt sig fast. De blev fikspunkter i hans litter\u00e6re produktion og hans verdensopfattelse gennem resten af forfatterskabet.<\/span><\/p>

Efter gennembruddet som journalist og forfatter bes\u00f8gte Jensen igen Amerika i 1902\/03, 1905 og 1914. Det gav inspiration til de moderne \u201damerikaner-romaner\u201d Madame d\u2019Ora<\/em> (1904) og Hjulet<\/em> (1905). Rejseoplevelserne gav ogs\u00e5 stof til en r\u00e6kke artikler, hvoraf flere kom til at indg\u00e5 i bogen Den nye Verden<\/em> (1907).<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Den gamle verdensordens sammenbrud med f\u00f8rste verdenskrig, bet\u00f8d at Jensen fremskridtsbegejstring k\u00f8lnedes. Det gjaldt ogs\u00e5 fascinationen af det moderne Amerika. Der skulle g\u00e5 mere end tredive \u00e5r, inden han igen tog turen over Atlanten. Denne gang i skyggen af fascismens og kommunismens fremmarch.<\/span><\/p>

Et kort bes\u00f8g i 1937 og en l\u00e6ngere Amerikarejse i 1939 bragte Jensen tv\u00e6rs over kontinentet, fra Atlanten til Stillehavskysten. New York og Chicago blev oplevet med n\u00e6sten 40 \u00e5r i bakspejlet. Jensen rejste gennem Sydstaterne mod vestkysten til Los Angeles, hvor han begejstret berettede om et bes\u00f8g i Walt Disneys filmstudier og om filmmediets store fremtid.<\/span><\/p>

\u201cFristaterne \u2013 har det nogensinde lydt med en bedre, haabefuldere Klang end det g\u00f8r nu, nu?\u201d spurgte Jensen retorisk i sin samling rejsebreve Fra Fristaterne<\/em> (1939), kort f\u00f8r anden verdenskrigs udbrud.<\/span>
\u00a0Bogens tilbageblik kom til at st\u00e5 som Jensens sidste hyldest til den amerikanske frihed og det demokrati, der s\u00e5 grundl\u00e6ggende havde pr\u00e6get hans generation.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJensen i Chicago<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t

\u201dEn dansk Digter her i Byen? Er det muligt? Har de virkelig allerede opdaget os derhjemme? Og er det t\u00e6nkeligt, at en dansk Digter, endda en anerkjendt dygtig dansk Digter paa en Gang kan staa i vor Midte, uden at vi har h\u00f8rt derom Maaneder og Aar i Forvejen? (…) Men det utrolige er sket. For Johannes V. Jensen, den unge danske Digter, er i Chicago. Ja, han har endda v\u00e6ret her i et Par Uger og har allerede ved sin elskv\u00e6rdige og ligefremme Optr\u00e6den vundet sig mange Venner, der med levende Interesse h\u00f8rer ham fort\u00e6lle om alt, hvad han saa paa den lange Rejse rundt om Jorden, om hvad han vilde med sine B\u00f8ger og om hans Fremtidsplaner.<\/em><\/p>

For Johannes V. Jensen er saa forskjellig fra andre danske Forfattere. Han vil noget! Han h\u00f8rer mindst af alt til dem, der tilbringer tre Fjerdeparten af D\u00f8gnet paa Cafee blandt st\u00f8vede Folianter. Det er Livet, der interesserer ham, Folk, der lever, \u2014 og navnlig da det jydske Folk. (…) Netop i de sidste Aar er der dukket en Del unge Forfattere op fra alle Dele af Landet \u2014 og navnlig fra Jylland. De skildrer Livet i de Landsdele hvor de er voxede op, Livet blandt B\u00f8nderne og i Provindsbyen.<\/em><\/p>

Johannes V. Jensen er en af disse Forfattere og maaske den dygtigste blandt dem. Navnlig i Bogen \u201dHimmerlandsfolk\u201d gives fortrinlige Skildringer af B\u00f8nder, som de lever i vore Dage i det nordlige Jylland. Det er saadanne B\u00f8ger, vi \u00f8nsker at l\u00e6se, B\u00f8ger, der faar os til at t\u00e6nke, og maaske for f\u00f8rste Gang forstaa, hvad der i sin Tid drev os herover. De Danske i Chicago venter der endda en Ekstranydelse. Thi Johannes V. Jensen har netop fuldf\u00f8rt et Skuespil, \u201dTrods\u201d, skrevet v\u00e6sentlig over de samme Personer, han skildrede i \u201dHimmerlandsfolk\u201d.\u201d<\/em><\/p>

[Den danske Pioneer, 8. januar 1903]<\/p><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Kataloget til Jensens forestilling \u201dTrods\u201d. Anmelderne\nvar ikke begejstrede for stykket, der kun fik denne\nene opf\u00f8relse.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJensen p\u00e5 scenen<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t

Under sit m\u00e5nedlange vinterophold i Chicago skaffede Jensen sig mulighed for at f\u00e5 Himmerlandshistorien Cecil opf\u00f8rt som skuespil. Det skete i skandinavernes forsamlingsbygning Scandia Theatre.<\/em><\/p>

Stykket fik titlen Trods. Jensen var selv manuskriptforfatter og instrukt\u00f8r. Skuespillerne var amat\u00f8rer fra Chicagos danskerkoloni.<\/p>

Forestillingen blev et till\u00f8bsstykke og en eklatant fiasko. En anmelder skrev: \u201dKun de Prominente klappede da T\u00e6ppet gik for f\u00f8rste Akt. Men der var tre Akter tilbage, saa ogs\u00e5 de Prominente tr\u00e6ttedes inden den bitre Ende<\/em>\u201d. Forfatteren \u201d…hvis Talent muligvis aldrig f\u00e5r sit rette udtryk i den dramatiske Kunstform<\/em>.\u201d kunne dog supplere den slunkne rejsekasse med forestillingens overskud: knap 400 dollars. En mindre formue.<\/p><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Diletantskuespillere, 1908. Danske teaterforestilinger\nvar en popul\u00e6r anledning til at m\u00f8des med andre\ndansk-amerikanere.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Paa Memphis Station...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

P\u00e5 sin rejse rundt om jorden gik Jensen i oktober 1902 i land i San Francisco. Efter et kort ophold rejste han vestp\u00e5 og tilbragte vinterm\u00e5nederne i Chicago. Plaget af rastl\u00f8shed tog Jensen i det tidlige for\u00e5r p\u00e5 en jagttur til Arkansas. Undervejs strandede han i den lille by Brinkley p\u00e5 jernbanestr\u00e6kningen mellem Memphis og Little Rock. Stemningen afsatte sig i det m\u00e5ske ber\u00f8mteste af Jensens undomsdigte: Paa Memphis Station.<\/span><\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

“Halvt vaagen og halvt blundende slaaet af en klam Virkelighed, <\/em><\/span>
men endnu borte i en indre Gus af danaidiske Dr\u00f8mme<\/em><\/span>
staar jeg og hakker T\u00e6nder<\/em><\/span>
paa Memphis Station, Tennessee.<\/em><\/span>
Det regner.<\/em><\/span><\/p>

Natten er saa \u00f8de og udslukt<\/em><\/span>
og Regnen hudfletter Jorden<\/em><\/span>
med en vidl\u00f8s, dunkel Energi.<\/em><\/span>
Alting er kl\u00e6gt og uigennemtr\u00e6ngeligt.<\/em><\/span><\/p>

Hvorfor holder Toget her Time efter Time?<\/em><\/span>
Hvorfor er min Sk\u00e6bne gaaet i staa her?<\/em><\/span>
Skal jeg flygte fra Regnen og Aandsfort\u00e6relsen i Danmark, Indien og Japan<\/em><\/span>
for at regne inde og raadne i Memphis,<\/em><\/span>
Tennessee, U.S.A.? (…)”<\/em><\/span><\/p>

[Johannes V. Jensen: Digte, 1906]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Et luftskib sv\u00e6ver over New Yorks ikoniske skyline.\nFoto: Johs. V. Jensen, 1939. Det Kgl. Bibliotek.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

F\u00f8dested for en ny menneskelighed ...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

I det tidlige efter\u00e5r 1939 var Jensen p\u00e5 en ugelang rundrejse i USA. Den bragte ham fra New York til Sydstaterne og gennem det sydvestlige USA til Californien. Mens nationalismen sp\u00f8gte i Europa, var gensynet med mangfoldigheden i New York en opmuntring p\u00e5 t\u00e6rsklen til en m\u00f8rk tid.<\/span><\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Efter at Europa i Aarhundreder havde muret sig inde i Celler, forskellig Nationalitet, forskellige Tungem\u00e5l, kom det nye Spring i Historien da alle Ulighederne blev rystet sammen p\u00e5 et Sted, ny Start, Muligheder for at faa \u00e9n Nation, \u00e9t enigt Folkelegeme ud af de i den gamle Verden uforenlige Parter. Det er Formlen for det nye Samfund hinsides Atlanterhavet, Folkef\u00e6llesskab fors\u00f8gt forfra igen, med alle Elementer indbefattet. Processen er endnu under Udvikling men ingen steder saa omfattende og saa intenst som i New York. Byen f\u00e6ngsler som et Antropologisk Laboratorium, et F\u00f8dested for en ny Menneskelighed, mere end noget andet i Verden. (\u2026)<\/em><\/span><\/p>

[Johannes V. Jensen: Fra Fristaterne, 1939]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Livslyst er den egenskab ...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Jensens begejstring for Amerika kulminerede i 1900-tallets f\u00f8rste ti\u00e5r. Den vitale og udadvendte energi, som han efterlyste i det hjemlige danske samfunds- og kulturliv, fandt han til overm\u00e5l i Staterne.<\/span><\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Livslyst er den Egenskab der ligger \u00f8verst, n\u00e5r man i en Fart skal sige noget om Amerikaneren. Livslyst, Levedygtighed vilde jeg gaa ud fra som det kendetegnende Tr\u00e6k og som den Kraft hvoraf alle andre amerikanske Fortrin, og nogle Svagheder, udspringer, en lys, virksom Grundstemning, befriede Impulser, Sangvinitet, Egenskaber der bunder i det Amerikanske Folks Traditioner og er blevet Potenseret af et stort sammentr\u00e6ngt Befolkningsantal af forskelig national Oprindelse (…)<\/em><\/span><\/p>

Fra Amerika udgaa der St\u00f8d som fra et Batteri, og man kan jo forestille sig alle de forenede Stater som Elementerne deri. Virksom er den etnografiske Sammenblanding til \u00e9n Nation af Folkeslag som i Europa er spredt p\u00e5 flere, mange Magneter er bragt til at virke i \u00e9n og samme retning. En klimatisk Faktor g\u00f8r sig g\u00e6ldende, alle Klimaer, paa det udstrakte Kontinent. Her lades der, herfra kommer Gnisten.<\/em><\/span><\/p>

[Johannes V. Jensen: Den nye Verden, 1907]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
New York\u2019s Chrysler Building bagest i horisonten. For\nJensen symboliserede bilindustrien det moderne Amerika.\nFoto Johs. V. Jensen, 1939, Det Kgl. Bibliotek.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Afroamerikansk skopudser i Central Park, NY. Jensen\nbrugte billedet i bogen Fra Fristaterne.\nFoto Johs. V. Jensen, 1939, Det Kgl. Bibliotek.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Af ublandet afrikansk Type ...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

I Amerika st\u00f8dte Jensen naturligvis p\u00e5 den afroamerikanske befolkning, som han lejlighedsvis ogs\u00e5 beskrev i sine rejsebreve. Som overbevist Darwinist var Jensen dybt optaget af antropologi og racesp\u00f8rgsm\u00e5l. Han var tilb\u00f8jelig til at betragte den sorte befolkning som h\u00f8rende til p\u00e5 et tidligere stadie i den menneskelige evolution. Eftertiden har d\u00f8mt ham h\u00e5rdt for nogle af hans beskrivelser og synspunkter.
<\/span><\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

I Central Park lod en Ledsager og jeg vore St\u00f8vler pudse af en Negerdreng, af ublandet afrikansk Type med en Skovmands opsvulmede Tr\u00e6k og et ekstra Till\u00e6g af Pubertetsbed\u00f8velse, et timidt Blik op en Gang imellem paa de to Guddomme, foran hvis F\u00f8dder han kn\u00e6lede. Det viste sig, da vi skulde betale, at ingen af os havde Smaam\u00f8nt paa os, og at vor mindste Seddel var en Femdollarseddel. Vi sendte ham i Byen for at veksle den, og han blev l\u00e6nge borte; det vilde aldeles ikke have undret os om han var udeblevet med alle Pengene. Men han dukkede op, efter mange Genvordigheder med at faa Sedlen vekslet; det havde v\u00e6ret i vor Tanke at han kunde svige os, ikke i hans, tyk i Ansigtet og tro som Guld vendte han tilbage til os med hvad der for ham var en lille Formue. Alt for meget skal man ikke slutte af et enkelt Tilf\u00e6lde. Men hvad slutter man fra, andet end hvad der h\u00e6nder en?<\/span><\/em><\/p>

[Johannes V. Jensen: Fra Fristaterne, 1939]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Denne ene Mands Hj\u00e6rne ...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Jensen skrev begejstret om den dynamiske amerikanske pr\u00e6sident Theodore Roosevelt. I Roosevelts vidtfavnende og handlekraftige personlige fremtoning s\u00e5 Jensen inkarnationen af det unge og moderne Amerika.<\/span><\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Pr\u00e6sident Roosevelt kan tages for Gennemsnitstypen af det moderne Menneske. Den \u00f8verste Mand i et Demokrati udm\u00e6rker sig ikke fremfor andre uden ved omfattende Dygtighed, ellers er han en af de mange. Roosevelt er en Amerikaner. Titlen er ikke l\u00e6ngere. Denne ene Mands Hj\u00e6rne danner Midtpunktet for et ordnet Samfund paa henved hundrede Millioner Mennesker, hver med et Ur i Vestelommen.<\/span><\/em><\/p>

Der udstraaler femogtreds private Telegraf- og Telefonledninger \u2014 Lynet bragt til Lydighed \u2014 fra det hvide Hus og ud mod alle Verdens fire Hj\u00f8rner. I Midten sidder Theodore Roosevelt. Han faar tusinde Breve om Dagen. Med ham som Centrum fungerer hele den uhyre Maskine, hvis Bestemmelse dog til syvende og sidst kun er at s\u00f8rge for, at hver Mand i Amerika faar Mad, naar han er sulten, og Ild i sin Kakkelovn, Tobak og en Avis, og at dette bliver ham sikret saa l\u00e6nge som muligt.<\/span><\/em><\/p>

[Johannes V. Jensen: Den nye Verden, 1907]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Pr\u00e6sident Roosevelt taler ved indvielsen af Sherman\nMonumentet. 1903. Jensen var meget fascineret\naf Roosevelts vitalitet.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Fritidssamfundet p\u00e5 vej. Biltrafik ved indk\u00f8rslen til\nLakewood Zoo, Holland, Michigan. o. 1930.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

En langsom Str\u00f8m af Blodlegmer...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Mens krigstrommerne buldrede i det fjerne Europa, bes\u00f8gte Jensen verdensudstillingen i New York for at se de nye opfindelser der skulle g\u00f8re livet lettere, lysere og mere eventyrligt. Bilindustriens udstillingsrum fangede hans opm\u00e6rksomhed. Han konstanterede at 68 % af alle verdens biler k\u00f8rte i USA.
<\/strong><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Set ovenfra, som f.Eks en ber\u00f8mt Kaf\u00e9, Rainbow-room, oppe paa 65. Sal af en af de kolossale Bygninger i Rockefeller-center, tager Gaderne dybt nede sig ud som et Blodkarnet, hvori der gaar en langsom Str\u00f8m af Blodlegemer, ganske som i Sv\u00f8mmehuden af en Fr\u00f8 set under Mikroskop, Korpuskler der tjener Byens Funktion; paa Vejene til og fra New York, over H\u00e6ngebroer og Viadukter, ad brede dobbelte Autostradaer, k\u00f8rer Bilerne som eet sammenh\u00e6ngende B\u00e6ndel af Vogne, det ene B\u00e6ndel med, det andet imod. Benzinstationerne uden for Byen paa F\u00e6rdselsaarerne ad Pensylvanien til, er et specifikt Tr\u00e6k ved Amerikansk Trafik, alle med et malerisk Fors\u00f8g, hver paa sin maade, smaa Slotte, som ved et eller andet Trick henleder Opm\u00e6rksomheden paa sig; de markerer F\u00e6rdselen paa alle Veje gennem hele det udstrakte Amerika. En begyndende Bebyggelse grupperer sig ved dem, V\u00e6rtshuse, smaa Gader af de lette Tr\u00e6huse, der karakteriser Amerika uden for Byerne. Bilf\u00e6rdselen medf\u00f8rer en slags Metastase, Groceller der spredes gennem alle Aarer og l\u00e6gger Grunden til nye V\u00e6kstpunkter.<\/span><\/em><\/p>

\u00a0[Johannes V. Jensen: Fra Fristaterne, 1939]<\/span>
\u00a0<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Man skriver, og man rejser...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Som yngre dr\u00f8mte Jensen om en journalistisk karriere og havde m\u00e5ske h\u00e5bet at finde en stilling ved en dansk-amerikansk avis. Han var dybt fascineret af den amerikanske presse og den hastighed og energi, der pr\u00e6gede de skrevne massemedier, og is\u00e6r den berygtede amerikanske \u201dGule Presse\u201d.<\/strong> <\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Jeg har v\u00e6ret l\u00e6nge nok i Amerika til at forstaa, at Journalistik i vore Dage er omtrent den eneste Haandtering, der s\u00f8mmer sig for en Mand. Det er det Tidsfordriv, der kommer n\u00e6rmest til Krig og Opdagelsesrejser til S\u00f8s. Det er vore Dages Landskn\u00e6gterhverv; man<\/span> skriver, og man rejser. […]<\/span><\/em><\/p>

Paa et Fotografi, jeg har af en Gade i New York, ser man M\u00e6ngden bev\u00e6ge sig t\u00e6t paa begge Fortove med den karakteristiske Benstr\u00e6kning, Folk faar paa Fotografier. De er allesammen tydelige<\/span> nok, sk\u00f8nt man kan se, de har flyttet sig lidt under Eksponeringen. Men et Sted ved Randen af Fortovet er der en Taageplet af menneskelig Form \u2014 en Person, hvis Fart g\u00f8r ham usynlig. Det ser ud som en Aand, men det er en Journalist paa Vej til et row i N\u00e6rheden.<\/span><\/em><\/p>

[Johannes V. Jensen: Den nye Verden, 1907]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Billedhuggeren Carla Christensens buste af Max Henius,\n1937. Henius spillede en afg\u00f8rende rolle for de\ndansk-amerikanske relationer.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Amerikas H\u00e6der...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Opdaget, indprentet i den offentlige Bevidsthed og fredet blev Rebild Bakker af Max Henius, Brygger i Chicago, men barnef\u00f8dt i Aalborg (…)<\/span><\/p>

For en Menneskealder siden kendte ingen Rebild Bakker, ud over den n\u00e6rmeste Egn; man var begyndt at g\u00f8re S\u00f8ndagsture dertil fra Aalborg; for Max Henius\u2019 Vedkommende udviklede det sig til at han gjorde Sommerrejser dertil fra Chicago, Hjemveen udkrystalliserede sig om dette Sted der samler saa mange Tr\u00e6k af Jydsk Natur, han erhvervede Part af Bakkerne, som han siden lod naturfrede; efterhaanden overgik hans personlige Gl\u00e6de over det sk\u00f8nne Sted til Offentligheden, idet han med Initiativ og Energi fik sat de Folkem\u00f8der i Gang som hele Landet kender. De har en dobbelt, udvidet Betydning, de har aabnet \u00d8jnene paa den hjemlige Befolkning for en national V\u00e6rdi, og de knytter de danske Udvandrere i Amerika til Hjemlandet gennem aarlige Bes\u00f8g, som fejres her.<\/span><\/p>

Amerikas H\u00e6der indbefattes i H\u00f8jtideligheden, den 4. Juli er Amerikanernes Frihedsdag, den Datum da det frie Amerika erkl\u00e6rede sin Uafh\u00e6ngighed, \u201dConstitutionen\u201d; Rebilddagen fordyber danske Traditioner og aabner en Udsigt ud af Landet, til den i \u00d8jeblikket st\u00f8rste og livskraftigste af alle Nationer.<\/span><\/p>

[Johannes V. Jensen: Rebild Bakker, 1927]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Max Henius apotekerforretning i Chicago. o. 1890.\nSom s\u00f8n af en j\u00f8disk emigrant blev Henius selv emigrant\nmen bevarede b\u00e5ndene til Danmark.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tMax Henius<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t

Max Henius (1859-1935) var fra Aalborg og den \u00e6ldste s\u00f8n af Isidor Henius, grundl\u00e6ggeren af De Danske Spritfabrikker.<\/p>

Som nyuddannet doktor i kemi rejste Henius i 1881 til Amerika. Her slog han sig ned i Chicago, drev et laboratorium for kemisk analyse og grundlagde senere bryggerskolen The American Academy of Brewing.
B\u00e5de teoretisk og praktisk fik Max Henius stor betydning for den amerikanske bryggeriindustri.<\/p>

Max Henius ansl\u00e5s at have krydset Atlanten ca. 80 gange. I flere \u00e5rtier var han en af hovedkr\u00e6fterne i arbejdet med at bevare de udvandrede danskeres b\u00e5nd til f\u00e6drelandet. Han var initiativtager til stiftelsen af Dansk-Amerikansk Selskab (1906), Det Dansk-Amerikanske St\u00e6vne i Aarhus (1909) samt etableringen af nationalparken i Rebild Bakker (1912)l. I sine sidste \u00e5r stod Henius ogs\u00e5 bag oprettelsen af Det Danske Udvandrerarkiv (1932).<\/p><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Nylig er det blevet forbudt at b\u00e6re vaaben...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Jensens begejstring for Amerika er ikke uden mislyde. Lejlighedsvis lyder der ogs\u00e5 mere pessimistiske toner, som n\u00e5r han h\u00e6ver, at lovord som \u201dDen nye Verden\u201d og \u201dFrihedens Land\u201d ikke l\u00e6ngere g\u00e6lder som de gjorde engang…<\/strong><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Nylig er det bleven forbudt at b\u00e6re Vaaben i Amerika; enhver paa hvis Person der bliver fundet Skydevaaben eller Knive med et Blad p\u00e5 over to Tommers L\u00e6ngde straffes med F\u00e6ngsel; F\u00f8lgen er at den fredelige Borger nu st\u00e5r helt v\u00e6rgel\u00f8s overfor Tugthuslemmet, som selvf\u00f8lgelig overtr\u00e6der enhver Lov alligevel. Til Trods for Forbudet skydes der med Revolver mere end nogensinde, Aviserne er fulde af natlige Kanonader, hvor ubev\u00e6bnede ordentlige Folk jo ingen Chance har. Legenden om Friheden i Amerika stammer vel netop fra denne borgerlige Ret til at b\u00e6re Vaaben, der gjorde hver Mand til en civil Soldat, samme Ret som den Bonden i Europa havde og som han mistede i Middelalderen; den personlige Frihed, Oprindelsen til al Adel, h\u00f8rer nu altsaa Historien til ogsaa i Amerika.<\/em><\/span><\/p>

\u00a0[Johannes V. Jensen: Introduktion til vor Tidsalder, 1915]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Filmen er en vidunderlig Ting...<\/h2>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

P\u00e5 sin amerikarejse i efter\u00e5ret 1939 bes\u00f8gte Jensen bl.a Los Angeles og g\u00e6ster filmstudierne i Hollywood. Han skrev begejstret om Walt Disney, om tegnefilmen og den moderne talefilm. J<\/span>ensen var ikke i tvivl om, at filmens levende billeder var fremtidens medie. Inspireret af Walt Disney skrev han bl.a. et lille manuskript til en tegnefilm, som han betragtede som \u201d…den mest suver\u00e6ne kunstform af alle\u201d.<\/span><\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

De nyeste amerikanske Konversationsfilm, som man kan se den i New Yorks om Domkirker mindende polstrede og komfortable Filmpaladser, hvor der ikke maa ryges Tobak, bibringer Forestillingen om, at man er ovre p\u00e5 Kultursiden d\u00e9r, hvorimod man er i \u201dAmerika\u201d naar man sidder i r\u00f8gfyldte, af enhver formodet Frihed pr\u00e6gede Biografteatre hjemme i K\u00f8benhavn (\u2026)<\/em><\/span><\/p>

Amerikansk Talefilm afspejler nu et voksent, forfinet amerikansk Borgerskab, velopdragent, slagf\u00e6rdigt, vittigt, men med Amerikanerens ufortr\u00f8dne Tilb\u00f8jelighed for groteske Overraskelser bevaret. Tilbage i Stumfilmens Pionertid ligger en L\u00f8mmelalder, som Amerika har gnubbet af paa Europa, hvor man er rask til at tage alting fra Amerika, men if\u00f8lge Tingenes Natur altid er netop en Udviklingsfase bagefter (\u2026)<\/em><\/span><\/p>

Filmen er en vidunderlig Ting. Fire K\u00e6mpefremst\u00f8d p\u00e5 Teknikkens Omr\u00e5de har det tyvende Aarhundrede v\u00e6ret Vidne til: Automobilet, Flyvemaskinen, Filmen og Radioen. Alle har bidraget til at f\u00f8re Mennesker n\u00e6rmere hinanden. Som internationaliserende Kulturmagt regner jeg Filmen som den betydeligste.<\/em><\/span><\/p>

[Johannes V. Jensen: Fra Fristaterne, 1939]<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Jean Hersholt<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Jean Hersholt (liggende) i en af sine tidlige filmroller.\nHan fik sit gennembrud i Eric von Stroheims film\nGreed (1924).<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJean Hersholt<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t

Jean Hersholt (1886-1956) voksede op i fattige k\u00e5r i K\u00f8benhavn. Efter en dom p\u00e5 otte m\u00e5neders forbedringshus for medvirken i en celeber homoseksuel prostitutionssag, emigrerede han i 1908 til Canada og bosatte sig siden i Hollywood. Jean Hersholt var uddannet maler men havde et betydeligt kunstnerisk talent. I begyndelsen af 1920\u2019erne fik han sit gennembrud som karakterskuespiller og opn\u00e5ede igennem en lang filmkarriere at medvirke i mere end 400 film.<\/p>

Jean Hersholt fik amerikansk statsborgerskab i 1920. Ved siden af sin filmkarriere udf\u00f8rte han et stort humanit\u00e6rt arbejde og blev en dygtig formidler af dansk-amerikanske f\u00e6llesinteresser. Han oversatte samtlige H.C. Andersens eventyr til engelsk ligesom han bestred tillidsposter i National America Denmark Association, Det Danske Handelskammer i Hollywood og Rebildselskabet. Hersholts humanit\u00e6re indsats mindes ved det \u00e5rlige Oscar show, der var ramme om uddelingen af The Jean Hersholt Humanitarian Award.<\/p><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
F\u00e6drelandet fulgte de f\u00f8rste udvandrergenerationer livet\nigenem. Tronf\u00f8lgerparret bes\u00f8gte alderdomshjemmet\nDenmark Home i Brooklyn, New York, 1939.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tDanskheden viger<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t

Efterh\u00e5nden som den danske udvandringsb\u00f8lge klingede af i det 20. \u00e5rhundredes f\u00f8rste \u00e5rtier, blev det vanskeligere at bibeholde den danske arv, som havde knyttet de f\u00f8rste udvandrergenerationer sammen. I mellemkrigs\u00e5rene oplevede de dansksprogede aviser st\u00f8t faldende l\u00e6sertal, og det nationale s\u00e6rpr\u00e6g i kirker og skoler blev nedtonet.<\/p>

Enkelte lokalsamfund med et st\u00e6rkt nationalt dansk grundlag som fx. Elk Horn, Iowa og californiske Solvang, udviklede dog i efterkrigs\u00e5rene en s\u00e6rlig amerikansk-dansk identitet.<\/p><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Danske anden- og trediegenerations indvandrere i\nefterkrigstidens amerikanske forstandsdr\u00f8m. Dick,\nRicky, Danny og Tony, 1956. <\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Solvang, Californien, 1918. En dansk bos\u00e6ttelse, der\nblev et yndet udflugtsm\u00e5l, efter byen i 1950erne begyndte\nat dyrke sin danske oprindelse.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

1<\/a><\/h1>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

2\n\n<\/a><\/h1>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jensen fotograferet i Chicago, 1902. Fotoet optr\u00e5dte i det trykte program til teaterforestillinge Trods. Foto: Det Kgl. Bibliotek. Johannes V. Jensens f\u00f8rste udlandsrejse gik til New York i 1896. Den ugelange tur over Atlanten med emigrantskibet Norge blev betalt med honoraret for debutromanen Danskere (1896). I bagagen havde Jensen givetvis et h\u00e5b om at finde … <\/p>\n

Continue reading “DK_3”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/441"}],"collection":[{"href":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=441"}],"version-history":[{"count":57,"href":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/441\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":864,"href":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/441\/revisions\/864"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fra-den-nye-verden.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=441"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}