Fra Bonde til "Farmer"...
Afstanden fra Bonde til ”Farmer” er større end at den kan tilbagelægges i et Menneskeliv; hvad enten der nu er tabt eller vundet ved Udvandringen, Nødvendigheden kræver en Generation som Offer. Hvor mangen er ikke frivilligt, med tilbundne Øjne, gaaet Udslettelsen som Menneske i Møde over Atlanterhavet, for at tabe sig selv som Dansk og for at se sine Børn, naar det gaar bedst og de bliver Amerikanere, forsvinde ind i en anden Klasse.
[Johannes V. Jensen: Fra Graabølle til Chicago, 1909]
Der er Hjem i Jylland...
…der er Hjem i Jylland, hvor kun de Gamle sidder ene tilbage og famler med Brevene fra Minnesota og de fine Kabinetsportrætter med Skilning, hvide Kjoler og Børn paa Skødet, smaa nye Hoveder med Familietrækkene men en ny aaben Verden i Øjnene.
[Johannes V. Jensen: Emigranten, 1909]
Kristendommen og det kristne fællesskab spillede en vigtig rolle for mange danske emigranter. Derfor fulgte både Indre Mission og Grundtvigianismen med over Atlanten. Her udgjorde de i mange år et fælles dansk kirkesamfund.
Det kristent-nationale islæt hos Grundtvigs ”Happy Danes” blev dog med tiden for udtalt for Indre Missions såkaldte ”Holy Danes”. De teologiske uenigheder kulminerede i 1896, hvor Amerikas danske kirkesamfund splittedes. De Indre Missionske menigheder samledes i en ny forening under navnet The United Danish Evangelical Lutheran Church in America.
Med grundtvigianismen kom også højskoletanken til Amerika. Ligesom i den hjemlige danske højskole var det tanken, at ungdommen skulle indprentes den nationale danske arv, sprog og historie.
I slutningen af 1800-tallet etableredes en lang række højskoler i Amerika. Ikke mindst i præriestaterne, hvor de danske emigranter flokkedes.
På de indre nationale linjer fik højskolerne det dog svært i konkurrence med de Indre Missionsk prægede og mere praktisk orienterede skoler.
De danske emigranter blev advaret mod at blive hængende i Amerikas storbyer, hvor levevilkårene var dårlige, og mange gik til grunde. Særligt de danske kirkesamfund i Amerika så en opgave i at hjælpe de udvandrede med at realisere et bedre liv på landet og blandt landsmænd.
Ved et stort kirkemøde i Clinton, Iowa blev det i 1884 besluttet, at lade Kirken erhverve godt 140 km2 jord i den sydlige udkant af byen Tyler, Minnesota. Her var det tanken at etablere en dansk koloni.
Den nye koloni fik navnet Danebod. Allerede efter få år var den ramme om ca. 200 danskejede farme.
Frederik Lange Grundtvig (1854-1903) var den yngste søn af N.F.S. Grundvig. Han emigrerede i 1881 til USA og fik embede som præst i danskerkolonien Clinton, Iowa. Herfra indtog han en betydelig rolle i det danske kirkemiljø i USA og i kampen for at værne om danskheden i de fremmede omgivelser.
Med sig i bagagen havde Frederik Grundtvig en begejstring for dansk sprog og den nationale kulturarv. Som initiativtager til emigrantorganisationen Dansk Folkesamfund (1887) ønskede han at kæmpe for ”det danske folks bevarelse” i USA. Kampen skulle vindes ved oprettelse af højskoler, udgivelse af danske sangbøger og jordopkøb med henblik på at grundlægge nye danskerkolonier.
Dansk Folkesamfunds initiativer nød en vis opbakning men mødte også modstand. Især fra Indre Missionske kredse. Her delte man ikke grundtvigianernes teologiske linje og slet ikke den nationale begejstring. Modstanden og den svigtende tilslutning bidrog til, at Frederik Grundtvig i år 1900 rejste tilbage.
I Amerika fandtes der ikke et fælles socialt sikkerhedsnet. Lokalt fungerede kirkesamfundene i stedet som sociale organisationer. De stod ofte bag skoler, drev børne- og alderdomshjem og støttede menighedens medlemmer økonomisk, hvis uheldet var ude.
Parallelt med kirkerne opstod også andre nationalt funderede foreninger, der foruden det sociale fællesskab kunne yde medlemmerne økonomisk hjælp i forbindelse med sygdom, begravelse eller ulykker. Den vigtigste var The Danish Brotherhood. Det stiftedes i Omaha i 1881 af veteraner fra krigen i 1864. Broderskabet voksede sig hurtigt stort og fik med årene mere end 300 afdelinger over hele Nordamerika.
De Dansk-Amerikanske menigheders præsteseminarier udviklede sig med årene til regulære amerikanske uddannelsesinstitutioner.
Det Indre Missionsk prægede Trinity Seminary i Blair, Nebraska knopskød med Dana College. Grundtvigianerne opbyggede Grand View College i Des Moines, Iowa.
Det nationale spillede begge steder en synlig rolle men blev udvisket under efterkrigsårenes uddannelsesboom, og optaget af stadig flere amerikanere med anden national baggrund end dansk.
Det gamle Land saa underligt smaat ...
Naar amerikanske Farmere, i sin tid udvandret fra Danmark, mødes med danske Bønder ved Sommerstævnet paa Rebild Bakker, kan Gensynet give dem meget at tænke paa, det gamle Land, der er saa underligt smaat (…) Summen af deres Erfaring vil blive saadan noget som, at de smaa Forhold de rejste fra alligevel blev ophav til deres Fremgang i det nye Land, for uden de haarde Vaner de bragte med sig, havde de aldrig kunnet bruges som Nybyggere.c Og de vil undre sig, naar de ser tilbage, over een Ting til: hvor nær Amerika og den gamle verden er kommet hinanden i den Menneskealder siden de drog ud…
[Johannes V. Jensen: Dansk-Amerikaneren og den Danske Bonde, 1928]
Under sin Amerikarejse i 1890’erne besøgte journalsten Henrik Cavling byen Dannebrog i Nebraska. Han blev inviteret ind hos udvandreren Peter Christensen. Om sine oplevelser skrev han bl.a:
”Heller ikke naar man traadte ind i Peter Christensens Hus, var der noget, der mindede om den danske Bondes Hjem. Lejligheden bestod af syv lyse rummelige Værelser med lette amerikanske Møbler, men altsammen uden Ejendommelighed. Her var hverken Slagbænke, Hylder, Alkover eller bornholmsk Stueuhr. Her var overhovedet intet Møblement, der kendetegnede Hjemmet som et Farmerhjem. Til Gengæld var der en prægtig dansk Bondekone og en stor Flok lyshaarede og rødkindede Drenge og Piger, der straks tog Plads rundt om Bordet og betragtede mig med Forbavselse i deres blaa Øjne. Jeg kom jo fra det gamle Land, de ikke kendte, men hvis Sprog de talte.”
En notits i avisen Dannevirke opfordrede alle, der havde mod på at skabe en ny dansk koloni i South Dakota, til at give møde på banegården i St. Paul, Minnesota om aftenen 2. oktober 1906.
Seks personer dukkede op og satte sig i toget mod vest. Ad skæbnens omveje endte den lille flok ikke i South Dakota men Montana. Her grundlagde de kolonien Dagmar, opkaldt efter en af middelalderens danske dronninger.
Initiativtageren til danskerkolonien var Emil F. Madsen. Han var tidligere højskolelærer og forevigede begivenheden med de bevingede ord:
Her i Vestens Sol og Vind
Dagmar, du skal vies ind
til en Dronnings Minde.
Carl Rohl-Schmidt (1848-1900) blev allerede som 21. årig uddannet billedhugger fra Kunstakademiet i København. Han havde store ambitioner, men anerkendelsen udeblev, og i 1886 emigrerede han til USA.
I Amerika skabte Rohl-Schmidt sig hurtigt en fast kundekreds blandt velstående amerikanere. Han specialiserede sig i klassiske, dekorative udsmykningsopgaver som fx relieffer, portrætbuster og gravmonumenter.
Carl Rohl-Schmidts kunstneriske succes kulminerede i 1895. Under stor bevågenhed – og polemik – blev han tildelt opgaven at skabe et monument for den amerikanske general Sherman ved Det Hvide Hus i Washington. Ulykkeligvis døde han pludseligt under et ophold i Danmark, og nåede ikke at færdiggøre monumentet. Det blev indviet i 1903 af præsident Theodore Roosevelt.